Lad din viden om bæredygtighed blomstre
Hvorfor lave opgaver om bæredygtighed og genbrug?
Møbler er ikke bare noget, vi bruger. De er lavet af materialer som plast, metal og træ og det har en betydning for miljøet. Hvis vi lærer at tænke bæredygtigt og genbruge, kan vi passe bedre på kloden. Med disse opgaver kan du finde ud af, hvordan møbler bliver til, hvordan de kan få nyt liv og hvordan dine valg gør en forskel.
Vidste du for eksempel at...
Plastik kan blive hundreder af år?
Plastik er overalt omkring os i flasker, poser og møbler. Det er praktisk, men det kan være skadeligt for miljøet, fordi det er lavet af olie og ikke forsvinder særlig hurtigt. Hvis plastik havner i naturen, kan det tage flere hundrede år at nedbryde, og det kan skade både dyr og planter. Derfor er det vigtigt, at vi bruger plastik med omtanke og sørger for at genbruge det så meget som muligt.
Gamle ting kan få nyt liv?
Når vi genbruger materialer, sparer vi både energi og ressourcer. Det kaldes upcycling, når noget gammelt bliver lavet om til noget nyt og smart. En stol kan fx være lavet af genbrugte plastflasker. Hvis møblet er designet, så det let kan skilles ad, kan delene bruges igen måske til et helt nyt møbel! Det er en god måde at passe på miljøet og mindske affald.
Dine valg kan hjælpe klimaet?
Bæredygtighed handler om at tage ansvar for fremtiden. Når vi vælger ting, der er lavet tæt på os og af genbrugsmaterialer, er det bedre for klimaet. Vi udleder mindre CO₂ og bruger færre råstoffer. At tænke bæredygtigt betyder ikke, at man skal undvære. Det betyder, at man vælger ting, der både er gode for os og for planeten.
Hvad betyder de forskellige ord egentligt?
Bæredygtighed betyder, at vi gør ting på en måde, som både er god for os i dag og for dem, der kommer efter os. Det handler om at bruge naturens ressourcer med omtanke, så vi ikke løber tør eller skader miljøet unødigt. Når vi tænker bæredygtigt, prøver vi at finde løsninger, der holder længe, bruger færre materialer, og som kan genbruges eller genanvendes igen og igen.
Et bæredygtigt møbel er fx et, der er lavet af genbrugsmaterialer, produceret tæt på dig, og som er designet til at holde længe og til at kunne skilles ad og få nyt liv, når det ikke længere skal bruges.
Lineær økonomi betyder, at vi tager materialer fra naturen, bruger dem til at lave noget og smider det ud, når vi ikke skal bruge det mere. Det er en ’brug og smid væk’-model, hvor man ikke tænker så meget over, hvad der sker med tingene bagefter. Det kan virke nemt og hurtigt, men det skaber store mængder affald og bruger mange ressourcer.
Et eksempel på lineær økonomi kunne være en engangskop i plastik. Den bliver brugt én gang og ender ofte i skraldespanden eller måske i naturen. Materialerne går tabt, og vi må tage nye ressourcer fra jorden for at lave en ny kop. Det er hverken smart for miljøet eller for fremtiden.
Genbrug handler om at give noget en ny chance i stedet for at smide det ud. Det kan være, at man bruger en plastikflaske igen, at man bygger nye ting af gamle materialer, eller at en stol bliver lavet af plast, som allerede har været brugt én gang før. På den måde sparer vi både ressourcer og energi og undgår at fylde verden med affald.
Når vi genbruger, hjælper vi med at forlænge livet for de ting, vi allerede har. Og når mange gør det, kan det gøre en stor forskel.
Cirkulær økonomi betyder, at vi prøver at holde materialer og produkter i brug så længe som muligt i stedet for bare at bruge dem én gang og smide dem væk. Det handler om at designe ting, så de kan repareres, genbruges og genanvendes, og så mindst muligt går til spilde.
Et godt eksempel er Karoline-stolen. Den er lavet af genbrugsplast og designet, så man kan skille den ad igen. På den måde kan plasten og metallet få nyt liv, måske som en ny stol, eller noget helt andet. Det er cirkulær økonomi i praksis.
CO₂-aftryk handler om, hvor meget CO₂, altså kuldioxid, der bliver udledt, når vi laver, transporterer og bruger ting. CO₂ er en drivhusgas, der påvirker klimaet, så jo mindre aftryk vi sætter, jo bedre for miljøet.
Et møbel har også et CO₂-aftryk. Hvis det er lavet tæt på dig, holder længe og er lavet af genbrugsmaterialer, så er aftrykket mindre. Derfor kan det faktisk gøre en forskel for klimaet, hvilke stole og borde vi vælger til vores klasseværelse.
Mikroplast er bitte små stykker plastik, som er mindre end fem millimeter. De kan komme fra tandpasta, tøj eller plastik der bliver slidt ned. Mikroplast ender ofte i naturen og i havet og nogle gange i dyr og mennesker.
Greenwashing betyder, at en virksomhed prøver at få det til at se ud, som om deres produkt er bæredygtigt, selvom det måske ikke er det. Det kan fx være ved at bruge ord som “grøn” eller “miljøvenlig” uden at have dokumentation.
🤔
Hvordan bruges opgaverne på forskellige klassetrin?
Opgaverne i dette materiale er udviklet, så de kan bruges på tværs af forskellige klassetrin og undervisningsformer. Her er en inddeling i tre trin, som hjælper dig med at vælge opgaver, der passer til elevernes alder og faglige niveau. Inddelingen tager udgangspunkt i typiske læringsmål og klassetrin
Trin 1
Opdag og forstå
Her arbejder eleverne med at opdage, undersøge og forstå deres omgivelser. Fokus er på nysgerrighed, observation og begyndende begrebsforståelse. Opgaverne er konkrete og visuelle og understøtter samarbejde og enkel refleksion.
Alder: ca. 9–11 år
Trin 2
Undersøg og forklar
Eleverne arbejder med at forklare sammenhænge og bruge data og viden til at forstå, hvordan verden hænger sammen. De begynder at sammenligne og analysere og kan forholde sig til miljø og bæredygtighed på et mere konkret niveau.
Alder: ca. 11–13 år
Skab og vurder
Her skal eleverne tænke kreativt og kritisk, arbejde med design og formidling og kunne tage stilling til bæredygtige valg. Opgaverne inviterer til innovation, refleksion og tværfagligt samarbejde.
Alder: ca. 13–16 år
Vælg klassetrin
🕵️
Ord-skattejagt
Formålet med denne opgave er at styrke elevernes sproglige opmærksomhed og give dem en forståelse for, hvordan værdier og budskaber kommunikeres gennem sprog. Særligt på en virksomheds hjemmeside.
Introduktion
Når man siger, at en virksomhed arbejder bæredygtigt, hvordan kan man så se det? Ét sted at kigge er sproget. Hvilke ord bruges? Hvor ofte dukker fx ordet ‘bæredygtighed’ op?
Jeres opgave
I denne opgave skal I gå på jagt på hjemmesiden for Upcycling Scandinavia. Hvor mange gange finder I ordet ‘bæredygtighed’? Skriv det ned, og tænk over, hvorfor det bruges – og hvad det fortæller jer om virksomheden.
Tid: 10–15 minutter
Gruppestørrelse: 2–3
Materialer: Internet, papir/blyant
Brug opgaven som opstart eller afrunding. Tal med eleverne om, hvordan sprog bruges til at formidle holdninger og værdier. Lad dem evt. finde andre ord, der handler om miljø, genbrug og ansvar.
Eksempel
Eleverne finder fx 12 forekomster af ‘bæredygtighed’, 8 af ‘genbrug’ og 5 af ‘miljø’. Hvad fortæller det om virksomhedens profil?
Relevante links
🎤
Interview en stol
Formålet med denne opgave er at få eleverne til at reflektere over genbrug gennem fantasi og historiefortælling. Ved at give en genbrugsstol en stemme, skal de overveje, hvor materialerne kommer fra, og hvordan vi passer på dem.
Introduktion
Hver ting har sin historie også en stol. Tænk hvis en stol kunne fortælle, hvor den har været, og hvad den har set. Måske har plasten i stolen været noget helt andet før?
Jeres opgave
I denne opgave skal I skrive et interview med Karoline-stolen. I skal finde på spørgsmål og svar, og give stolen personlighed. Hvordan var det at være plast i havet? Hvordan føles det at være blevet genbrugt? Forestil jer, at Karoline-stolen kunne tale. Hvad ville den fortælle om sit tidligere liv?
Tid: 30 min
Gruppe: 2–4 elever
Materialer: Papir evt. kamera
Start med en samtale om, hvor plast kommer fra, og hvad det kan bruges til. Bed eleverne bruge fantasi og humor: Hvordan ser stolen sig selv? Hvilket liv har den haft før? Giv gerne eksempler på, hvordan et interview kan bygges op med spørgsmål og svar.
Eksempel
„Jeg var engang en madbeholder i en kantine i Odense. Nu står jeg i 6.B og bliver brugt hver dag. Det er ret fedt at få en ny chance!”
Relevante links
🪑
Hvor meget plastik sidder I på?
Formålet med denne opgave er at styrke elevernes forståelse for, hvordan matematiske beregninger kan bruges til at visualisere konkrete miljøspørgsmål. Eleverne får indblik i mængden af genbrugsplast, der er anvendt i skolens møbler, og oplever, hvordan selv hverdagsgenstande rummer skjulte ressourcer.
Introduktion
Forestil jer, at jeres stole i klasselokalet har haft et tidligere liv som plastikflasker, beholdere eller affald fra industrien. I denne opgave skal eleverne arbejde med konkrete tal for at forstå, hvor meget plast der er brugt til at lave en Karoline-stol, og hvor stort det samlede tal bliver, når man går fra én stol til hele klassen eller endda hele skolen. Det handler om at visualisere mængden af genbrug og forstå potentialet i at give materialer et nyt liv.
Jeres opgave
I skal regne ud, hvor meget plast der er brugt til jeres egne stole. Ved at starte med én stol og så regne for hele klassen, får I øje på, hvordan små designvalg kan gøre en stor forskel for miljøet.
Tid: 20–30 min
Gruppe: 2–3 elever
Materialer: Lommeregner, papir
Start med en snak om, hvad genbrugsplast er. Brug konkrete eksempler fra hverdagen, fx drikkeflasker eller madbeholdere. Præsenter opgaven og giv eleverne mulighed for at tænke kreativt i forhold til, hvor mange stole der er i klassen og skolen.
Eksempel
Hvis der er 25 Karoline-stole i klassen: 25 x 1,9 kg = 47,5 kg plast.
Relevante links
🧃
Hvad bruger man ellers plastik til?
Formålet med denne opgave er at øge elevernes bevidsthed om, hvor meget plastik fylder i vores hverdag og hvorfor det bliver brugt. Gennem en undersøgende tilgang lærer eleverne at identificere plastmaterialer, reflektere over fordele og ulemper og forstå, hvorfor genbrug er vigtigt. Opgaven giver et godt grundlag for samtaler om ressourcer og materialeforbrug.
Introduktion
Plastik er ikke bare noget, man pakker mad ind i. Det findes i tøj, computere, møbler og meget mere. Nogle gange er plastik faktisk det bedste valg, hvis vi altså sørger for at genbruge det. I denne opgave skal I undersøge, hvor meget plastik I har omkring jer.
Jeres opgave
Lav en collage over alle de ting i jeres hverdag, som er lavet af plastik. Skriv, hvorfor plastik bliver brugt netop der, og hvad fordelene og ulemperne er.
Tid: 60 min
Gruppestørrelse: 2–3 elever
Materialer: Papir, billeder, magasiner, saks, evt. computer eller tablet
Tal om plastens egenskaber: det er let, stærkt og billigt. Diskuter, hvorfor det bliver et problem, når det bliver til affald og hvordan genbrug ændrer det. Aktiviteten kan udvides med sortering af affald.
Eksempel
Eleverne finder plast i legetøj, computermus, sko, penalhuse, telefoner og drikkedunke. De diskuterer, hvorfor plasten er god men også hvordan man kan genbruge det.
Relevante links
💡
Hvis du selv kunne…
Formålet med denne opgave er at stimulere elevernes kreativitet og opfindsomhed i forhold til bæredygtigt design. Eleverne skal lære at tage udgangspunkt i deres egne behov og samtidig tænke miljøhensyn ind i produktudvikling.
Introduktion
Forestil jer, at I kunne designe et møbel helt fra bunden til jeres egen klasse. Hvordan ville det se ud? Hvilke materialer ville I bruge, og hvordan skulle det være godt for både jer og miljøet?
Jeres opgave
I denne opgave skal I selv finde på et møbel, som passer til jeres klasse. Det kan være noget, I mangler, eller noget, der kunne gøre hverdagen lettere. Tegn møblet og skriv en forklaring til: Hvad skal det kunne? Hvilke materialer bruger I og hvorfor er det et bæredygtigt valg?
Tid: 30–40 minutter
Gruppestørrelse: 3–4
Materialer: papir, blyant, farver
Sæt opgaven i gang med en brainstorm: Hvad savner vi i klassen? Hvilke møbler fungerer ikke optimalt? Læg vægt på, at eleverne skal tage ansvar for miljøet i deres valg af materialer og funktion. Stil gerne opfølgende spørgsmål: Kan det skilles ad? Kan det genbruges?
Eksempel
Et opbevaringsmøbel lavet af gamle trækasser, der også fungerer som bænk. Eller et fleksibelt bord, der kan foldes sammen og bruges til flere ting.
Relevante links
https://www.svanemaerket.dk/forbruger/temaer/moebler-indretning/guide-til-groennere-moebelvalg
♻️
Hvad sker der, når Karoline-stolen ikke skal bruges mere?
Formålet med denne opgave er at give eleverne indblik i, hvordan design og materialer spiller sammen i forhold til genbrug og cirkulær økonomi. Eleverne opmuntres til at tænke kreativt og lære, hvordan møbler kan få flere liv, når de bliver designet med omtanke.
Introduktion
Karoline-stolen bliver ikke bare kasseret, når den er slidt op. Den er skabt med tanke på at blive brugt igen. I denne opgave skal i se nærmere på, hvordan stolen er bygget af forskellige materialer, der kan skilles ad og bruges til noget nyt. Det giver jer indsigt i, hvordan design og materialevalg spiller en rolle i cirkulær økonomi.
Jeres opgave
I skal undersøge, hvordan Karoline-stolen er konstrueret, så den kan skilles ad, og I skal finde på idéer til, hvad de forskellige dele kunne blive til i deres næste liv. Brug fantasien og tænk som designere, der vil give stolen en ny funktion., og derefter komme med kreative forslag til, hvad de forskellige dele kan bruges til i deres næste liv.
Tid: 30 min
Gruppe: 2–4 elever
Materialer: Papir og farver
Fortæl eleverne om begrebet “design for adskillelse” – at man designer møbler, så de nemt kan skilles ad og genbruges. Lad eleverne diskutere og brainstorme idéer, fx hvordan plasten kan blive til blomsterkasser og metaldele kan bruges i nye møbler.
Relevante links
https://vcob.dk/vcob/cirkulaert-byggeri/bygningsdesign/design-for-adskillelse/
https://www.affald.dk/affaldshierarki/genbrughttps://genbrug.dk/
🙈
Find de skjulte ressourcer
Formålet med denne opgave er at hjælpe eleverne med at opdage, hvilke materialer der gemmer sig i deres omgivelser. Ved at analysere møblernes sammensætning, udvikler de både materialekendskab og miljøbevidsthed.
Introduktion
Møblerne omkring jer er ikke bare træ og stof. De består af mange forskellige materialer, som har hver sin historie og påvirkning på miljøet. Mange af os tænker ikke over, hvad vores møbler egentlig består af. I denne opgave skal I undersøge jeres borde og stole og finde ud af, hvilke materialer de er lavet af og hvor de måske kommer fra. I lærer at se tingene bag facaden og tænke i ressourcer frem for affald.
Jeres opgave
I denne opgave skal I undersøge møblerne i jeres klasse og finde ud af, hvilke materialer de består af. I skal lave en liste over materialerne og deres oprindelse.
Tid: 30 min
Gruppe: 2–4 elever
Materialer: Papir evt. kamera
Lad eleverne tage udgangspunkt i konkrete møbler i klasselokalet. Hjælp dem med at identificere materialer som plast, metal, træ, skum og tekstil. Stil spørgsmål som: Hvor kommer det fra? Kan det genbruges? Hvad kendetegner det?
Eksempel
Memoryspil med kort: „Plast” koblet til „Olieprodukt, kan genbruges”. „Træ” koblet til „Naturmateriale, bionedbrydeligt”.
Relevante links
https://plastikviden.dk/forstaa-plastik/viden-om-plastik/om-plastik
🤯
Hvad svarer det til?
Formålet med denne opgave er at styrke elevernes forståelse for, hvad CO₂-udledning egentlig betyder, ved at oversætte tal og data til konkrete, visuelle og humoristiske eksempler. Eleverne får mulighed for at arbejde med klimabegreber i praksis og udvikle deres evne til at tænke kreativt og kommunikativt om bæredygtighed.
Introduktion
Vidste du, at Karoline-stolen udleder mindre CO₂ end mange andre stole? Men hvor meget er det egentlig? I denne opgave skal I finde på den sjoveste og mest overraskende måde at sammenligne CO₂-udledningen med noget, vi kender fra hverdagen: ko-prutter, bilture, flødeboller… kun fantasien sætter grænser!
Jeres opgave
Brug tal fra jeres møbler og regn på, hvor meget CO₂ der er sparet. Find så på en sjov sammenligning, der forklarer tallet på en kreativ måde. Lav en tegning, et opslag eller en lille historie, der viser det.
Tid: 30 min
Gruppestørrelse: 2–3 elever
Materialer: papir, farver, lommeregner, evt. computer
Giv eleverne konkrete tal, fx 5,7 kg CO₂ sparet pr. Karoline-stol. Brug CO₂-omregnere til at finde sjove sammenligninger. Tal om, hvordan forskellige aktiviteter udleder CO₂, og hvordan visualiseringer kan gøre det lettere at forstå.
Eksempel
25 stole = 142,5 kg CO₂ sparet. Det svarer til en bilferie fra København til Paris eller til at springe 570 hamburgere over.
Relevante links
📆
Skyd.. over... dag...?
Formålet med denne opgave er at gøre eleverne opmærksomme på, hvordan vores forbrug påvirker jordens ressourcer. Eleverne lærer at formidle budskaber på en kreativ og målrettet måde.
Introduktion
Overshoot Day er den dag, hvor vi har brugt alt det, jorden kan nå at genskabe på ét år. Danmark rammer den dato tidligt. I skal nu hjælpe med at sprede budskabet om, hvorfor det er vigtigt og hvordan vi kan gøre det bedre.
Jeres opgave
Lav en kampagneplakat, video eller opslag, som forklarer Overshoot Day for jeres skole. Brug grafik, billeder og små sætninger, så budskabet bliver tydeligt og let at forstå.
Tid: 60 min
Gruppestørrelse: 2–3 elever
Materialer: Papir, planche, tegnegrej, evt. internet
Besøg Overshoot-siden med eleverne og find Danmarks dato. Tal om ressourcer og overforbrug. Hjælp med idéudvikling til plakater og kampagnebudskaber og lad dem præsentere for klassen.
Eksempel
“Vi har brugt for meget! Danmark ramte Overshoot Day den 16. marts. Hvad kan DU gøre?” – med illustrationer af valg i hverdagen.
Relevante links
🧪
Hvad kan erstatte plastik?
Formålet med denne opgave er at lade eleverne forestille sig fremtidens materialer og undersøge, hvilke alternativer der findes til plastik i dag. De træner innovation og kritisk tænkning og får en forståelse for materialevalg i et bæredygtighedsperspektiv.
Introduktion
Hvad tror I, man bruger i stedet for plastik om 50 eller 100 år? Tang, svampe, bananskræller eller noget helt nyt? I denne opgave skal I være fremtidsforskere og finde på eller undersøge materialer, der kan bruges i stedet.
Jeres opgave
Tegn og forklar jeres idé til et plastik-alternativ. Hvorfor er det bedre for miljøet? Hvordan fungerer det? Brug gerne både fakta og fantasi.
Tid: 60 min
Gruppestørrelse: 2–3 elever
Materialer: Papir, tegnegrej, evt. internet
Introducer kort eksisterende alternativer som bioplast, svampe, tang eller majsbaserede materialer. Lad eleverne lege med idéer og visualisere fremtiden. Aktiviteten kan kobles til innovation, teknologi eller design.
Eksempel
Et materiale lavet af kaffegrums og svampe som bliver hårdt, men kan komposteres. Eller en skolebordplade lavet af tang.
Relevante links
https://plast.dk/plast-og-miljoe/bioplast/
https://www.circularityconcepts.org/module-2-bioplastics-alternative-materials
🦖
Fra dinosaur til stol
Formålet med denne opgave er at give eleverne en forståelse for plastmaterialets oprindelse og udvikling. Gennem en visuel og kreativ tilgang skal eleverne se sammenhængen mellem natur, ressourcer og moderne forbrug, og forstå hvordan selv en stol har en lang historie bag sig.
Introduktion
Plastik virker som noget helt almindeligt, men historien bag er millioner af år lang. I denne opgave skal eleverne rejse tilbage i tiden og finde ud af, hvordan plastik bliver til. Fra gamle organismer til et moderne møbel. Gennem kreativ formidling i tegneserieform, forstår eleverne, hvordan ressourcer fra fortiden bliver til nutidens produkter, og hvordan disse kan bruges ansvarligt og med omtanke.
Jeres opgave
I skal først researche, hvad plastik egentlig er, hvordan det skabes fra råolie, og hvordan det kan genbruges. Herefter skal de illustrere Karoline-stolens rejse fra “dinosaur til stol” i en tegning eller tegneserie.
Tid: 30–40 min
Gruppe: 3–4 elever
Materialer: Papir, evt. tegnegrej
Indled med en kort gennemgang af, hvordan olie dannes og hvordan plast fremstilles. Vis evt. billeder eller en video om emnet. Opfordr eleverne til at bruge humor og fantasi i deres tegneserier, men hold fokus på fakta og proces.
Eksempel
Dinosaur dør → 2. Organisk materiale bliver til olie → 3. Olie raffineres → 4. Plastik fremstilles → 5. Karoline-stol formes → 6. Genbruges igen.
Relevante links
https://plast.dk/hvordan-laves-plast/
https://plast.dk/vidensbanken/fakta-om-plast/plasttyper/
📣
Lav en kampagne
Formålet med denne opgave er at lære eleverne at kommunikere et vigtigt budskab, nemlig at bæredygtige valg gør en forskel. Samtidig udvikler de deres evne til at bruge billeder, tekst og medier til at påvirke andre.
Introduktion
Hvordan overbeviser man andre om at tænke mere bæredygtigt? I denne opgave skal I lave en kampagne, der viser, hvorfor det er smart at vælge møbler med omtanke.
Jeres opgave
Lav en plakat, video eller et opslag til sociale medier, hvor I viser, hvordan genbrug og bæredygtighed kan gøre en forskel. Tænk over hvem I vil nå, og hvordan I bedst får jeres budskab ud. Brug både billeder og tekst, og gør det klart og kreativt.
Tid: 30–45 minutter
Gruppestørrelse: 2–3 elever
Materialer: papir, farver, computer/tablet (valgfrit)
Indled med en kort præsentation af kampagnebegrebet: budskab, målgruppe og virkemidler. Lad eleverne brainstorme og vælge den platform, der passer bedst til deres idé.
Eksempel
En plakat med sloganet “Gamle flasker bliver nye stole” med billeder af plastflasker, stolen og glade børn i klasselokalet.
Relevante links
https://vejentilgroennerevaner.inst.vejen.dk/kampagner
https://fairtrade-maerket.dk/fairtrade-kampagner/
https://blog.igoprofil.dk/generelt/baeredygtig-markedsfoering/
🏫
Indret et klasselokale med omtanke
Formålet med denne opgave er at få eleverne til at tænke over, hvordan fysiske rum påvirker både mennesker og miljø. Opgaven kombinerer kreative og praktiske færdigheder og fremmer forståelsen for bæredygtigt design.
Introduktion
Forestil jer, at I kunne designe jeres eget drømmeklasselokale, et sted hvor der er plads til både læring, leg og bæredygtighed. Hvordan ville det se ud? Hvordan føles et klasselokale, der er godt for både jer og klimaet?
Jeres opgave
I denne opgave skal I designe et klasselokale, som både tager hensyn til mennesker og miljø. Det kan være en tegning, en model eller en skitse. Tænk over ting som lys, lyd, luft, genbrugsmaterialer og indretning. Hvad kan gøres anderledes for at gøre det til et bedre sted at være?
Tid: 60 minutter
Gruppestørrelse: 3–4 elever
Materialer: papir, tegnegrej, evt. materialer til en model
Lad eleverne arbejde visuelt med deres idéer. Tal med dem om, hvordan lysindfald, indeklima og materialevalg påvirker trivsel og miljø. Brug begreber som genanvendelse, indeklima og funktionelt design. Det kan være nyttigt at præsentere eksempler på bæredygtig arkitektur.
Eksempel
Et klasselokale med store vinduer for naturligt lys, planter for bedre luft, genbrugsmøbler og hjørner til både samarbejde og fordybelse.
Relevante links
https://upcyclingscandinavia.com/
https://www.svanemaerket.dk/forbruger/temaer/moebler-indretning/faa-en-mere-baeredygtig-indretning
https://realdania.dk/saadan-stoetter-vi/filantropiskemaal/sundteffektivtbaeredygtigtbyggeri
📦
Fra affald til idé
Formålet med denne opgave er at styrke elevernes kreative og problemløsende evner gennem konkret arbejde med genbrugsmaterialer. Eleverne skal udvikle og præsentere deres eget upcycling-produkt.
Introduktion
Er affald bare noget, vi smider ud? Eller kan det blive til noget nyt og smart? I denne opgave skal I finde på et produkt, som kan laves af ting, der normalt ryger i skraldespanden.
Jeres opgave
Find nogle materialer, der ellers ville være affald (fx pap, plastik, stof eller metaldele). Brug dem til at designe og evt. bygge en prototype på et nyt produkt der kan bruges i klasseværelset. Det kan være et møbel, et redskab eller noget helt andet. Præsentér idéen med en tegning eller en fysisk model og fortæl, hvordan det kan bruges og hvorfor det er bæredygtigt.
Tid: 45 – 60 minutter
Gruppestørrelse: 2–4 elever
Materialer: Genbrugsmaterialer, saks, tape, lim, papir og tegneredskaber
Lærervejledning
Sørg for at have en “genbrugsstation” klar med forskellige affaldsmaterialer. Tal med eleverne om begrebet upcycling og forskellen på genbrug og genanvendelse. Understøt idéudvikling med spørgsmål som: Hvem kunne bruge det? Hvorfor er det smart? Hvordan hjælper det miljøet?
Eksempel
En holder til iPads lavet af gamle pizzabakker og aviser. Den kan foldes sammen og stilles på bordet i klassen.
Relevante kilder
https://panduro.com/da-dk/favoritter/genbrug/genbrug-af-affald
🌱
Fra klima-angst til klima-handling
Formålet med denne opgave er at skabe refleksion over klimafølelser og handlemuligheder. Eleverne får mulighed for at udtrykke deres tanker om klimaet og finde konkrete måder at gøre en forskel på.
Introduktion
Det kan være svært at høre om klimaet igen og igen. Måske bliver man bekymret, vred eller ked af det. Men det hjælper ikke bare at være bange, vi skal også handle. I denne opgave skal I tage jeres klima-følelser alvorligt og omsætte dem til handling.
Jeres opgave
Tal i grupper om, hvordan I oplever klimaudfordringerne. Hvad gør jer bekymrede? Hvad giver jer håb? Lav derefter en plan for en lille handling I kan gøre alene eller som klasse. Det kan være en kampagne, en ændring på skolen eller en planche med idéer til, hvordan man kan hjælpe klimaet i hverdagen.
Tid: 45 – 60 minutter
Gruppestørrelse: 3–4 elever
Materialer: Genbrugsmaterialer, saks, tape, lim, papir og tegneredskaber
Tal åbent med eleverne om deres oplevelse af klimaudfordringer. Brug samtalen til at guide dem i retning af konstruktive handlinger. Undgå at gøre det for tungt. Det skal være håbefuldt og handlingsorienteret. Fokusér på små skridt, som føles meningsfulde.
Eksempel
Klassen laver en “klima-tavle” med forslag til små grønne ændringer man kan lave i sin hverdag: tage cyklen, spise mindre kød, slukke lyset.
Relevante kilder
https://videnskab.dk/kultur-samfund/klimaangst-her-er-forskernes-raad-til-at-faa-haabet-tilbage/
https://skoleborn.dk/giv-dit-barn-fremtidshaab-i-stedet-for-klima-angst/
https://www.klimahandledag.dk/
https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/mellemtrin/tema/klima-hvad-rager-det-mig
Få endnu mere inspiration til undervisningen
Hvis du har lyst til at dykke endnu dybere ned i emner som bæredygtighed, affald, design og cirkulær økonomi, så tag et kig på de mange undervisningsmaterialer hos Ellen MacArthur Foundation. Her finder du opgaver, videoer og ideer, der gør det nemt at arbejde videre med temaerne.
